Content protected by Whocopied.me

Svømmeveste


GUIDE: Alt hvad du skal vide om Svømmevest til Havkajak & SUP 

 

Kajak Freak hjælper dig med at finde rundt i junglen af veste og regler her

 

 

En svømmevest er naturligvis vigtig for din sikkerhed, men du bør også have fokus på komfort og bevægelighed - vælg derfor gerne en svømmevest, der kan justeres efter netop din krop. Når det kommer til sikkerhed er  det selvfølgelig for din skyld, men også for dem, du følges med – og i værste fald for redningsholdets skyld. Sker der uheld på turen, er det både din egen sikkerhed og dem omkring dig, der bør have optimale forhold. Det giver også de bedste odds for redning.

Der findes mange forskellige typer kajakveste og veste til havkajak, alt efter behov. Der er svømmeveste i letvægt, som er den mest populære og foretrukne svømmevest, camouflagefarvede veste, som er populær hos jer, der fisker fra kajakken, veste til tourkajakken og instruktørveste.
Du får de mest populære svømmeveste hos Kajak Freak. 

 

 

CE – ISO – SOLAS – NEWTON – Hvad for noget med alle de bogstaver og godkendelser?

.

 

Er alle svømmeveste SOLAS, ISO og CE godkendte?

 

Nej – det kan du ikke gå ud fra. Du skal være omhyggelig, når du udvælger din svømmevest ud fra de kriterier, som er din prioritet. Det du generelt kan gå ud fra er, at kvalitet og pris her hænger sammen – og vælger du samtidig en svømmevest som passer til din krop rent komfortmæssigt, så er du godt på vej til det perfekte match.

Kajak Freak har et fornuftigt og bredt udvalg i alle prisklasser – Svømmevestene er godkendte til SUP og kajakroning - og her kan du altid få vejledning angående tilpasning og rådgivning, når det kommer til match med krop og vægt – for de ting skal også passe sammen. Det er absolut ikke på svømmevesten – og hermed din sikkerhed du bør gå på kompromis og spare. Det vil du ligeledes også glæde dig over i forhold til bevægelsesfriheden og komforten, når du er på vandet. Benyt endelig al den rådgivning du kan, så du får det bedste match – vi har det største udvalg – og dermed også den svømmevest, der passer præcis til dig.

 

 

Prismæssigt burde svømmevestene hos Kajak Freak også være rimelige og imødekommende for alle – der er veste i alle priskategorier, det er muligt indenfor de godkendte rammer.

 

CE godkendt svømmevest til havkajak & SUP – Hvad indeholder det?

 

Når en fabrikant CE-mærker et produkt, erklærer han på eget ansvar, at produktet er i overensstemmelse med alle lovkrav for CE-mærkning. Der er således at rammer for hvordan kvalitet for produkter i Europa skal og bør være – og det kan man være sikker på at det følges, når man køber en svømmevest, der er CE mærket.  Hermed at det også med til at øge både kvalitet og sikkerheden på din svømmevest.

Der er nogle standardkrav or en svømmevest, som den skal have for at kunne bestå en CE mærkning – for eksempel håndtag til greb således at det er muligt at det er muligt at foretage redninger, materiale krav i forhold til kvalitet, styrke og holdbarhed.  

 

 

ISO godkendelse af svømmevest til havkajak & SUP – hvad er det?

 

En ISO-godkendelse, der står for International Organization for Standardization er en af verdens største og mest udbredte garanter for internationale standarder. Det sikrer dig således, at produktet, her altså en svømmevest, er i god sikker kvalitet, og at du kan stole på at den hjælper dig, når/hvis du får brug for det.

ISO er opdelt i forskellige kategorier – og det man oftest fokuserer på ved en svømmevest er opdrift. Det måles i Newton. Derudover er det vigtigt hvilket materialevalg der er foretaget og design af svømmevesten for at sikre at sikkerheden er i top og i orden for at sikre, at svømmevesten kan ISO godkendes.  

Til tider ser man også SOLAS godkendelse, som anvendes til erhverv/professionel brug og kræver typisk oftere servicering.

 

 

 

SOLAS-godkendt svømmevest til Havkajak & SUP

 

SOLAS står for Safety of Life at Sea. SOLAS definerer som med CE og ISO også en række minimumskrav til en svømmevest. Der stilles en række krav til blandt andet intervallerne for tjek af vesten og diverse funktioner, som vesten besidder. Dette er hovedsageligt til veste anvendt professionelt.

 

Opdrift – hvad skal du her tage højde for ved sin svømmevest til Havkajak & SUP?

 

Når du køber en svømmevest er det relevant at kende opdriften på den.  Det måles som nævnt i Newton – N og det definerer hermed hvor meget en svømmevest hjælper med at flyde. Du skal således altid selv kunne svømme, hvis du vælger en svømme vest frem for en redningsvest, idet en svømmevest ikke har til opgave at bære dig, men hjælpe dig med at holde dig ovenvande – en redningsvest kan bære din vægt.

 

 

Det beskrives derfor i N – altså Newton, hvor meget bæreevne en svømmevest har.

Ofte kan man ligeledes se via størrelsen på vesten hvordan flydeevne og vægt passer sammen.

En svømmevest har ofte omkring 50-75N (en redningsvest har minimum 150N) og imødekommer den bevægelighed de fleste kajakroere og paddleboardere ønsker på vandet.

 

Svømmevest til Havkajak & SUP

 

Alle svømmeveste har generelt nogle fællestræk – de fleste er konstrueret med opdriftsmateriale i skum og der er mere bevægelighed ved en svømmevest end du finder hos en redningsvest blandt andet fordi der ikke er den krave som følger med der for at holde hovedet oppe når du flyder. Svømmevesten giver en let og komfortabel følelse – og giver dig friheden til dine armtag og paddeltag – du vil ikke her føle dig tæt pakket ind.

Svømmevesten er ideel til de fleste typer vandsport: Kano, Kajak, paddle board, surfing, windsurfing, vandski, wakeboard, kitesurfing, vandski og meget andet som er kystnær vandsport.

 

 

Når du vælger din svømmevest er det, som nævnt en god ide at tænke på bevægeligheden – særligt når det er i forbindelse med havkajak eller SUP du skal anvende den. Det betyder også at du vil – såfremt du ryger i vandet har samme frihed til at svømme og have samme bevægelighed i vandet. Det har stor betydning for din tryghedsfølelse og hermed også sikkerhed. Kan du ikke svømme eller er du ude efter sikkerhed på vand til børn, så er det mere anbefalelsesværdigt med en redningsvest.   

Derfor er det også vigtigt at kunne skelne:

 

Hvad er forskellen på en svømmevest og en redningsvest?

 

Den helt store både visuelle og funktionelle forskel er kraven – den finder du på redningsveste og ikke på svømmeveste. Den har til formål at støtte og holde hovedet oppe over vandfladen og du vil altid sikres at du rulles om på ryggen, så du ikke ligger med ansigtet i vandet. Redningsvesten begrænser bevægelsesfriheden en del mere end svømmevesten, men har væsentlig mere opdriftsmateriale i.

 

 

Vær opmærksom på, at det er lovpligtigt at have svømmevest eller redningsvest med på vandet - Søfartsstyrelsen indførte i 1992 en regel om at alle fritidsfartøjer, herunder altså også havkajak, SUP og kano, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle ombord. Det er således ikke en ny regel, men der er de seneste år kommet mere fokus på det, jo mere vandsporten er vokset i popularitet og mange flere er kommet på vandet. Sikkerhed er vigtig – og det ER jo rart at have styr på det, når man står i situationen, for det er ikke muligt at spole tilbage i øjeblikket det sker. Bøden for ikke at have vest til alle ombord i skrivende stund 1500 pr. person uden vest. Det er derfor altid – udover sikkerheden - en virkelig god ide at prioritere at få vesten med på vandet.

 

 

Guide: Sådan vælger du din svømmevest – Det skal du tænke på, når du køber din svømmevest til havkajak eller Stand Up Paddle Board – SUP

 

Sådan finder din næste svømmevest: Er der forskel på hvilke veste, der anvendes til vandsportsgrene?

Vi får ofte spørgsmålet:

 

”Skal jeg have en bestemt svømmevest til SUP?”

 

Umiddelbart er der, når det kommer til både SUP og havkajak ud over sikkerheden og lovkrav, fokus på fri bevægelighed og fleksibilitet som prioritet nummer et. Det er armbevægelserne, der driver hovedsageligt driver dig fremad og derfor er det ’baskeriet’ der gør at bevægeligheden bør være så optimal som muligt når du vælger din svømmevest. Du KAN selvfølgelig også anvende en redningsvest, men du vil opleve at din bevægelsesfrihed er mere begrænset. Det er altid tilrådeligt at kunne svømme, når man kaster sig ud i vandsport og det giver også flest valgmuligheder, når det kommer til valg og tilpasning af vest.   Det sikrer dig de bedste dage og oplevelser på vandet – uden at være hæmmet af grej og udstyr: Kun fokus på de skønne oplevelser.

 

 

Det samme gælder for kajakroere:

 

Skal jeg have en bestemt svømmevest til kajak?

 

Bevægeligheden er vigtig at prioritere og hertil kommer også muligheden præcis som hos SUP for at tilpasse vesten med strap og spænder eller med velcro, så den sidder til på kroppen uden at stramme og klemme: tæt men igen ikke, så det hæmmer. De bedste veste har flere punkter til justering, så den sker så præcist til din krop som muligt – kroppe er forskellige og derfor er det vigtigt både for bevægeligheden og komforten, at din svømmevest sidder godt og tilpasset din krop som muligt. Derfor kan man, hvis man generaliserer groft, gå ud fra, at jo mere du kan justere og tilpasse, jo bedre er din vest når det kommer til komfort. Sikkerhedsmæssigt er alle veste opprioriteret hos Kajak Freak – den er aldrig kompromitteret. Når det kommer til komfort, er der forskel på svømmevestene i den forstand at der skal være noget at vælge imellem for enhver pengepung og for enhver kropsform.

 

 

Når du kigger efter en svømmevest er det også en god ide at gøre dig tanker om lommer til det vigtigste. Nogle ønsker en strop til kniv eller karabin til tov. Det er samtidig også en god ide at tænke på at holde din vest for af for mange ting og evt. have de ting du gerne vil have i nærheden så vidt muligt i dagslugen, fordi hvis det kommer til en selvredning, så kan de ting der hænger på vesten ridse kajakken eller rive sig løs og falde i vandet, hvis du ’mosler’ for meget rundt.  

Når du kommer ind i butikken eller ser svømmevestene online kan det minde lidt om en ’bolchebutik’ fordi de fleste modeller er i meget klare og næsten skrigende farver. Det er de, fordi det er super vigtigt at være synlig på vandet – hvis du ikke kan ses, kan du ikke reddes, hvis du skulle få brug for det. Jo mørkere du er, jo sværere er du at se. Det er rigtig skønt, når grej og udstyr matcher – for det ser jo fedt ud. Sort er ikke en farve du bør vælge at matche din beklædning på vandet ud fra. Selvom det er en klassisk og flot ’sikker farve’ rent modemæssigt, så er den ikke så synlig på vandet.

Gå gerne efter så klare farver som muligt når det kommer til din sikkerhed. Det er ligesom i trafikken: Det er meget vigtigt at blive set.

 

 

Køb af svømmevest til børn

 

Der er en klar skillelinje når du skal købe vest til dit barn: Er han eller hun over eller under 8 år? Eller under 40 kg?

Små børn skal altid iføres redningsvest – og det er der flere grunde til. Et lille barn kan falde ud af en svømmevest. De mindste er ikke stærke svømmere og de har brug for redningsvestens krave til at holde hovedet over vand – ligesom den skal sikre, at kroppen vendes rundt og holdes på ryggen så ansigtet holdes fri af vandoverfladen.

 

 

Vedligeholdelse af en svømmevest

 

Den bedste måde at passe på din svømmevest er at skylle den ren i almindeligt vand når du kommer hjem fra tur – HVER GANG. Så sikrer du at der ikke indtørrer salt eller andet skidt, som er med til at slide på din vest. Bagefter hænger du den til tørre og pakker den først væk når den er HELT tør, for ellers kan du risikere at der opstår mug- eller fugtskade på din svømmevest. Opdager du et hul i din vest bør du tage op til overvejelse om det er tid til at skifte den ud.

g.co/verifyaccount