Content protected by Whocopied.me

Aquarius Sea Stingray - udviklet i samråd med Kajak Freak

 Sea Stingray - Den nye kajak i Aquarius Familien:  

 

 

 

Alt går som en leg, da kajakkens reaktion er forudsigelig:

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med telemarksving, sweapstrokes, kantning, etc. 

 - Brian Justesen, Kajak Freak siden 1986  

 

Med sit sporty design får du i havkajakken Sea Stingray som her en bedre primær-stabilitet end sin søskende fra Lion-serien. Derfor vil denne kajak passe til dig, som elsker at ro i bølger med lang bølgelængde.

 

Aquarius Sea Stingray er bygget med samme grundighed som de øvrige kajakker fra Aquarius, hvor der brugt mange timers erfaring og indsigt til at raffinere og skabe en præcision i design og cockpitmål, som sætter et helt eminent niveau for fusion af design og komfort, der med rette gør Aquarius populært og elsket for det de gør bedst: Skaber kajakker, der bare er lækre i design og funktionalitet og samtidig virkelig gode at sidde i. De er som støbt til menneskekroppen.


Aquarius har en årelang erfaring og en fantastisk sans for detaljer og det har du så sandelig anvendt her på at skabe en velfungerende og robust havkajak. 
Kajakken er for alle niveauer, men den er så alsidig, at den kan kilde selv den erfarne roer: Vil du udvikle dine teknik-evner og færdigheder er Stingray et godt bud på en kajak, der kan føre dig videre og virkelig stimulere og udvikle dine færdigheder.

 

Stingray er bananformet, og gør den oplagt og fed til surf: Den griber bølgen og du kan i kajakken få oplevelsen af at blive ét med bølgen. Det gør, at du får max ud af dine surf og leg i vandet.  En lækker designdetalje Aquarius har fået med er, at når du under en redning kravler op på bagdækket, kommer der minimum vand i cockpittet, selvom der er strøm eller bølger. Det har været et særligt fokuspunkt i designprocessen, da Stingray blev skabt.

 

 

 

Sea Stingray er kajakken, der

 

-    Reagerer hurtigt

-    Er manøvredygtig

-    Primærstabil, selv i bølger

-    God til kantning:

-    Trods strøm, så lystrer din Stingray og holder kantningen

-    God fart: Trods modvind og strøm kan du holde en god hastighed

-    Super fremdrift med et godt glid

 

 

Velegnet til padler på 75 - 110 kg. | Længde 525 cm | Bredde 53 cm | Vægt 23 kg | Cockpit 86 x 48 cm

 

 

Aquarius Komfort: 
En signaturfølelse, du kender fra første gang du sætter dig i én af havkajakkerne

 

 

Aquarius er så omhyggelige, når det kommer til at skabe sidde-komfort, så du har de bedste præmisser, når du skal ud på vandet og have de bedste stunder. Når du har siddet i en kajak fra Aquarius, vil du vide, hvad vi taler om her - det er en virkelig behagelig og dejlig kajak at sidde i. Kajakken er udstyret med det populære fodstøttesystem fra SmartTracks, så du hurtigt kan skifte benlængde - også når man sidder i kajakken.

 

Det er meget fordelagtigt at kunne ændre alt efter situationerne under vejs på din tur: 
Hvis du padler i læ over en længere strækning, er det rart at sidde frit i kajak - og møder du så områder på din vej, hvor du for eksempel skal omkring næste pynt, bliver kastet ud i hård sø, vil det være en klar fordel kunne ændre, så du sidder tæt i kajakken. Kajak har standardluger fra Kajak Sport, oval agterluge, lille dagsluge bag cockpittet, front håndluge og rund frontluge.

 

 

 

Hvad siger Kajak Freaks instruktører? 


Vi har sendt en af vores mest kræsne og kritiske stemmer afsted på tur i Sea Stingray. Det har vi gjort for at få de tanker, og oplevelser man får, når man sætter rumpen i sæden og padler afsted i kajakken. For hvad er signaturen for denne kajak? Instruktørerne ved godt hvad de vil have og dér kan vi ikke smutte om hjørner med dem: De ser de marginale og helt små detaljer – og vi får at høre, hvis noget bør forbedres, op’es eller er helt hen i vejret. 

 

 

 

Gennemtænkte detaljer – det er mange års erfaring, der taler her. Cockpittet er gennemtænkt: Man sidder rigtig godt i den. Det er nemt at komme ind og ud – også selvom man er høj og lang. Der er tænkt over komforten – sædet er det kendte skønne Aquarius sæde, som gør, at man kan sidde i mange time i kajak-ken uden at blive øm i bagen.

 

Det er let at indstille pedalerne til alle størrelser: Jeg havde god kontakt med kajakken og lårstøtterne passer super fint. Der er tænkt over, hvor de sidder. Placeringen er ramt med præcision. Når man kommer på vandet og første indtryk man får af Stingray er, at den er god stabil – man skal ret langt over, før den begynder at vælte, hvis man lægger den op på kant, men så kommer den også hurtigt. 

 


Der er meget stort spillerum, før den bliver ustabil. Den er meget sikker og som roer kan man sagtens føle sig tryg i en Stingray, når man vil lege, surfe og følge bølgerne.

 

Stingray reagerer godt på kant - og den har en rigtig god retningsstabilitet og jeg synes, at da jeg kom ud i bølger, er den stadig tør: Den bliver altså ikke overskyllet af vand, selv lige imod bølgerne kan man altså følge sig tryg og opleve den gode retningsstabilitet. Den dykker ikke med snuden. Jeg er overrasket over, at den er tør at ro i og ikke overskyller mig med vand.

 

Den er god volumenmæssigt, og hvis den bliver pakket ordentligt til tur, så vil den ligge helt kanon i vandet, når der er oppakning på.  

 

 

 

Hvad så til leg og surf...? 


Du kan sagtens bruge den til leg, det vilde og til surf også. Den holder retningen i surf og finnen har et godt bid. Der skal ikke ret meget finne til for at holde retningen i Stingray havkajakken.

 

En Stingray giver ikke følelsen af en ’tung skude’ når man ror – det er ikke en følelse af at komme ned i en færge, som det kan være, når man sætter sig i en kajak, der også passer til en høj roer. Den kan sagtens de sjove ting. 

 

Sea Stingray er bygget til høje større mennesker, og jeg er ikke i tvivl om, at dem, der førhen har slået benene på cockpitkarmen eller ikke helt har haft plads til tæerne, klart vil få stor glæde af en Stingray. 

 


Det er en kajak, som kan bruges allround – lidt af hvert: Både til weekendture, med oppakning, til teknik og til den sjove leg i bølgerne.  Den reagerer fint, når man arbejder med sin pagaj. Det er en sand fornøjelse. Den er god at holde balancen i. 

 


Stingray er godt og stærkt bygget: Den har en god stivhed og jeg oplever en god hårdhed i den, som jeg ikke helt har set lige så hård og stiv i de andre Aquarius kajakker – den her vil gå sig godt i 5-star vand. Den er stærk og kan holde til at få nogle tæsk, fordi den har en god soliditet, der sikrer, at den kan også kan holde til udfordringer i den helt høje ende. Den kan tåle at blive løftet i cockpitkanten, selvom det reelt ER en dårlig vane, at man gør det. 

 


Men det kan en Stingray reelt tåle, at man gør. Den knaser i hvert fald ikke. Stingray har en super god og sund styrke, som gør, at man kan stole på sin havkajak. Det er virkelig lækkert og jeg var meget positivt overrasket. I forhold til surf, så banker den heller ikke pæle, når man ruller ud af en bølge. Det har den ikke tendens til overhovedet.

 

Stingray tager et surf helt elegant og lækkert. Det er skønt og gør oplevelsen ekstra fed, når kajakken ikke er en, der ’dykker’ under surf.  Det havde jeg engang en gammel plast-kajak, mærket kan være ligemeget, som ellers egentlig er en udmærket kajak, men den banker pæle, sådan helt – ’guuung’!. Det gør Stingray ikke. Det er bare fedt. 

 

Sea Stingray er bygget til høje større mennesker, og jeg er ikke i tvivl om, at dem, der førhen har slået benene på cockpitkarmen eller ikke helt har haft plads til tæerne, klart vil få stor glæde af en Stingray. 

 

 

 

 

Stingray er perfekt til dig med lange ben

 

Den, der køber en Stingray får en god kajak, der ikke er kedelig. Den her kajak kan det, den skal. Det vil også være en eminent instruktørkajak. Det synes jeg virkelig. Man kan sagtens de-monstrere, hvordan man holder en kant, laver diverse manøvrer osv.

 

Det er en interessant kajak for dem, der er øvede – og som begynder vil du også snildt føle dig tryg i en Stingray – fordi den har den der store stabilitet. 

 

Jeg synes ikke, det virker, som om den har så meget spring som en bananformet kajak, men det gør, at den er lettere at dreje 
rundt. Den bider sig mere fast bagi, fordi den har en lidt anden facon end en klassisk bananfor-met kajak: Den er ikke så spids i bagenden.

 

Der er ligesom lidt mere ’finneagtig bagende’ og den bider sig lidt mere fast, oplever jeg. Men det er ikke noget, der er på nogen måder er hæmmende. Det gør bare, at den er kanon retningstabil. Særligt, hvis der er en lidt tungere roer i kajakken eller tung oppakning. 

 

 

Martin og hans Sea Stingray: 


Kærlighed ved første splash

 

 

Vi har fået en snak med Martin Overgaard, som har haft sin Sea Stingray et stykke tid. En ting er jo, når man er nyforelsket i sin helt nye kajak uden ridser, hvor den ikke har været afsted på så mange ture endnu. Der kan det hele være lækkert, lykkeligt og lyserødt endnu. Men hvordan ser det ud, efter honeymoon-perioden og man har lært hinanden RIGTIGT at kende?

 

"Jeg købte min Aquarius Stingray i juni måned 2020 – så jeg har haft den i et godt års tid. 
Den er købt med flere formål. Jeg bor og studerer jo i Århus og underviser på højskolen i Viborg som instruktør, så jeg ønskede mig en kajak, som både kunne imødekomme de behov jeg har som kajakroer og som instruktør. Det synes jeg Stingray gør virkelig godt. Jeg er super glad for den – jeg er bare så tilfreds med den. 

 


Jeg satser benhårdt på, at den skal kunne bruges særligt meget professionelt i fremtiden, når jeg er færdig med at læse. Jeg vil meget gerne være højskolelærer og undervise i kajaksporten og der er Stingray da med i mine planer. 

 

 

Selvom jeg primært købte min Sea Stingray for at bruge den professionelt, så var vigtigt for mig at have en kajak, som jeg kan bruge privat uden den bliver kedelig. Den skal kunne udfordre mig og imødekomme de ønsker og mange forskellige niveauer, som jeg navigerer imellem. Både privat og professionelt: Altså en kajak, som kan mange ting på én gang. Til vedligeholdelse og træning skal kajakken også stå mål med mine ønsker, så det er jo en kajak, der skal kunne række vidt og bredt.

 

 

Det har taget noget tid at undersøge og prøve mange kajakker rundt omkring – for på SU er det mange penge at betale. Jeg ville være helt sikker på at vælge den rigtige og jeg brugte derfor lang tid på processen. 

 

Der var mange ønsker for min kommende kajak:

1. Den skal kunne begå sig godt i bølger,

2. Den skal kunne fremvise teknik,

3. Den skal være en legende kajak

– og alle de ting, en instruktørkajak OGSÅ skal kunne. 

 

Det har aldrig været mit ønske kun at få en kajak, der begår sig godt, når man skal fremad og man skal padle langt. 

Altså, jeg ønsker mig ikke en kajak, der kun er hurtig til det. Da jeg skulle ud og købe min næste kajak, var ønsket, at den skulle omfavne min liste af ønsker så vidt muligt.  Og det rækker noget længere ud end bare fart og lige ud. 

 

To kajakker var med i opløbet Der er to kajakker, som jeg havde kigget på, som altid har været min favorit. Jeg tror, at når man har roet kajak længe, så vil man have favoritmærker og en eller et par drømmekajakker, som man en dag gerne vil eje selv.

 

Det lærer man med tiden, fordi man gennem erfaring op-dager hvilke, der er lavet ordentligt og hvilke design, der passer til en og de behov man har. Ja og hvilke, der også er oplagt og populære som instruktørkajakker.

 

De to, som jeg kender rigtig godt og som egentlig altid har været på min ønskeliste, er fordi det netop er både legende kajakker og gode instruktørkajakker. Så det var egentlig dét jeg gik ud efter, da jeg havde besluttet mig for at NU skal jeg købe min næste kajak. 
Jeg har været rundt i mange kajakbutikker for at se og prøve kajakker – også dér, hvor de har de to nævnte drømmekajakker. 

 

De ER meget dyre, og jeg lever jo på SU. Da jeg så kom i dem, så passer de mig ikke helt vildt perfekt, som jeg egentlig havde forestillet mig: Det er fede kajakker, men der nogle men’er, hvor jeg var sådan lidt hmmm…. Det er mange penge at bruge på kajak, hvor det ikke sidder 100% lige i skabet.

 

Den der følelse af JA!! skal gerne være der, ikke? 


Når man skal bruge så mange penge på en kajak, så SKAL det hele bare spille. Det HELE skal spille. Og jeg passede ikke helt perfekt i dem som jeg havde forestillet mig. Det er jo sådan det er – man har en forestilling om, hvordan det skal være, NÅR jeg skal have min kajak, så er det den og den, men det er ikke sikkert, det er sådan, når man så sidder der, fandt jeg ud af.  

 

Men så tog jeg med min kammerat Lars ud til Kajak Freak og prøvede Sea Stingray. Det var ikke den jeg havde i tankerne først, jo.

 

Nu er jeg helt ærlig: Jeg vidste faktisk ikke – ja hvordan skal jeg sige det: Jeg har måske nok følt, at Aquarius er for billigt lavet, men da jeg så så Stingray, og Kajak Freaks Brian nævnte, at denne model er skabt med ekstra features, fordele og forbedringer, fordi det er savnet på markedet – så er det rigtigt: Det må jeg bare give kajakken, det er tydeligt, at den er opgraderet korrekt. Vi var begge meget imponerede.

 

Der tænkte jeg bare: Hold da op – den har jo alle de ting, som jeg egentlig søger og så er det jo en fantastisk pris. 

 

Så tog jeg ned og prøvede den i havnen – vi havde også Sea Manta med, men jeg var ikke oppe af Stingray. Det stod klart, at det er min kajak. Alt gik op i en større enhed for mig. Det var kærlighed ved første splash. 

 


Jeg er ikke nørd som sådan og jeg går ikke op i mærker, som man nok ofte kan høre rundt om i miljøet . Jeg havde mine favoritter inden for kajak, fordi de er som de er. Det er ikke navnet, men deres størrelse, deres egenskaber og deres evner, når det kommer til at fremvise teknik, redning og i forhold til surf. Alt det som havkajak OGSÅ kan udover at padle ligeud fra A til B. 
Den legende tilgang. 

 

Jeg blev overrasket over, at Stingray kunne det samme og mere til, og materialerne er også bare i orden. Så helt ærligt, så blev jeg meget overrasket over, at den, trods den er meget billigere, så får jeg så meget kajak her.

 

Jeg må tilstå, at kostede de andre kajakker så endda det samme, så ville jeg stadig vælge min Stingray.

 

Den passer bare til mig – med de prioriteringer og valg der er taget i forhold til design, features og komforten – så må jeg sige at jeg er virkelig glad for min havkajak.

Også her godt et halvt år senere. 

 

Hos Kajak Freak møder vi tit påstande og udtalelser a la at hvis man skal have en ÆGTE kajak, så skal det være en XXX og så et bestemt mærke. Der er ofte meget faste meninger om, hvilke kajakker der er de RIGTIGE at have, hvis man skal være ÆGTE havkajakroer. Oplever du det samme, når du som instruktør sidder i en havkajak i et forholdsvis nyt mærke i en spritny model, som meget få endnu kender? 

 


"Ja – jeg hører ind imellem, at det jo ikke er en britisk kajak jeg har såe… haha Den burde være en XXXXX, en XXXX eller noget lignende, hvis jeg skal være ÆGTE – eller op og være IPP5 niveau, så skal det være en britisk kajak, Der kan godt falde en lille sød eller sjov kommentar om det jo er en polsk kajak, haha – en østeuropæsisk kajak.

 

Men ellers synes jeg faktisk, at jeg derefter oplever, at folk bliver imponeret over kajakkens formåen, og det forstår jeg godt. Den er godt gennemtænkt og godt produceret. Den gør op med de fordomme der kan komme og DET er også lidt sjovt. Vi har selvfølgelig lige joken først, fordi det skal kommenteres, at det er en billig kajak. Men så synes jeg også, at det bliver anerkendt, hvad Aquarius Sea Stingray evner. Den måde, den er lavet på, kan absolut stå mål med de britiske, som er så elskede af mange, og jeg får tit den der ’Hov – kunne en Aquarius dét? - Fedt!!’ 

 

 

Jeg har ikke oplevet noget, hvor jeg kan sætte en finger på, hvor jeg kan sige, det er dårligt lavet, eller her var en fejl – intet.

 

Og det er virkelig skønt. For det betyder at jeg har det rette kajakmatch. 
 

Der er ingen ærgrelser – hvad der kunne have været i forhold til fordomme om ’billige polske kajakker’ så kommer de til kort her.

 

Det er en mega fed kajak, godt design, stærk båd og den møder alle de krav jeg har haft både professionelt og privat. 

 

 

 

Da vi sammen med Aquarius skulle lave en ny kajak, var det én af de ting vi havde fokus på: Der skulle mere luft i agterdækket, og det var samtidig essentielt, at selvom det er lavt, så det er venligt og en lækker oplevelse at rulle uden det vælter ind med vand, så giver en god helhedsoplevelse.

 

Vi ville skabe en eminent kajak, som tager niveauet et nøk opad.

Med en ekstra stærk cockpitkarm, en god fylde og det lave agterdæk – ud over alle de andre fantasti-ske egenskaber Aquarius har, så kan Sea Stingray også nå ind i hjertet på selv den stiveste overbevisning af kræsne kendere.

Det ser vi mere og mere. 

Stingray er som resten af Aquariusfamilien: Fornuftigt, godt valg – uden at gå på kompromis. 


Du får her optimale forhold til teknik, leg og træning. 

 

 

 

Nå, men hva så når det kommer til....?:

 

Vi gik Martin lidt på klingen, i forhold til hvad han synes, når det kommer til et par af de vigtigste af Sea Stingrays funktionaliteter. Han tager bladet fra munden og siger det som det er.  


Manøvrebarheden? 


Stingray har en helt vildt god dyb kant. Når jeg skal op sidde på en kant, så er den utrolig dyb, så jeg kan virkelig komme langt ned og stadig holde balancen og det synes jeg er mega fedt. Den kan virkelig kantes og leges med. I forhold til surf er den bare som den skal være, det er der ingen tvivl om. 


Fart?


Den er meget spring og mange kanter, så kan det gå lidt ud over farten, det er jo ikke verdens 
længste kajak, så på længere ture vil den ikke være den hurtigste, men den vil stadig være gangbar. Absolut. Sådan vil det jo ofte være med legende kajakker. 


Ind og ud af kajakken? 


Det har ofte været et problem for mig med benplads i en kajak. Måske er det mig, der er stiv i kroppen, haha, men jeg er 1.87, og jeg har altid haft svært ved at komme ind i kajakken uden at banke mit skinneben ind i cockpitkarmen, og det er Stingray bare super! Det er virkelig perfekt. Jeg kan let og ubesværet komme ind og ud af kajakken. Førhen skulle jeg enten at skulle kravle op på sædet eller op og balancere på dækket eller smadre mine skinneben. Det var faktisk noget af det allervigtigste ved mit valg. Virkelig plus til Aquarius. 

 

 

Jeg kan let og ubesværet komme ind og ud af kajakken. Førhen skulle jeg enten at skulle kravle op på sædet eller op og balancere på dækket eller smadre mine skinneben” 

 

 

 

 

IPP5 – Danmark 


Danmark er sammen med Tyskland gået sammen om et pilot-projekt om at skabe muligheden for IPP5 i vores farvande. Martin Overgaard deltog i projektet og med sig havde han sin Sea Stingray. 

 

Det var med test – test – test, men det blev desværre til sidst afbrudt af Covid-19, så vi har stadig til gode at gennemføre ved Sylt. Derfor tog nogle af os deltagere, 3 danske kursister og 3 danske instruktører, hvor vi lavede en træningsweekend i stedet.

Vi gennemprøvede alt det vi kunne og pressede alt det vi kunne op mod IPP5. Det blev omkring Mandø ved Vade-havet i en weekend. Her fik jeg muligheden for at lege i en god gang strøm, bølger, sluser.

Vi var afsted med fuldt oppakkede kajakker ud og var der hele weekenden. Vi tog 30-40 km hver dag. Det var nogle lange dage med fyldte kajakker i vind og vejr med strøm og bølger. Der var Stingray en super kajak at være afsted i og jeg var virkelig tilpas. 

Jeg skal lige lære at komprimere min bagage her. haha. Den bliver jo tung, sådan en kajak med fuld oppakning. Man lærer jo hele vejen. Det er også fedt at kunne skrive sig bag øret. Det var god træning. 

Jeg synes absolut at Stingray kan bruges til IPP5. Her er den klart målbar og kan klare de udfordringer, der kommer. Jeg blev ramt af, at vi skulle padle langt og det tunge slæb, men det er jo sådan det er. Det er valg man skal tage, når man skal udvælge sin kajak.

 

 

Kajakken kan absolut stå mål med de kajakker man typisk ville vælge til IPP5 og gør absolut op med de fordomme man måtte have om, at det KUN er bestemte mærker, for eksempel de britiske kajakker, der kan bruges til IPP5.  

 

 

Jeg har ikke fortrudt mit køb og ville ikke gøre det om. 


Det lader til, at der måske kan komme et kobberbryllup mellem Martin og Stingray – vi sætter gerne æresporten op, for det er så yndigt at følges ad. Makker-skabet mellem en Kajak Freak og kajakken er et match, som er vigtigt at ramme så præcist som muligt og det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad kajakken skal bruges til, hvilket vand man primært benytter og så er det essentielt at det matcher med den kropsbygning du har.

Det har udslag i dine oplevelser, din komfort og de muligheder du giver dig selv. Vær derfor altid grundig og hav god tid, når du skal købe din kajak. 

 

 

Der er også en Aquarius Kajak til dig! 

 

KLIK og se hele familien her:

 

 

  

g.co/verifyaccount