Du er her: Skip Navigation Links Vis som: ListeGitter

Rafting VM 2010

Rafting VM 2010
  • Rafting VM 2010
  • Rafting VM 2010
  • Rafting VM 2010
  • Rafting VM 2010
0,00 DKK
Produktet kan ikke købes
Flot dansk VM placering 2010, ved Teva world rafting champs 2010

Flot dansk VM placering ved rafting

Efter 3 dages indædt kamp og med en forrygende afslutning, placerede det danske landshold sig som nummer 18 i verden ved det netop overståede VM i 4-mands rafting i Holland.

De danske raftingpadlere havde op- og nedture, men mistede aldrig modet, til trods for de kæmpede mod nationer med meget højere budget, og som har mulighed for at træne uden først at skulle rejse hundredvis af kilometer.
I Danmark findes nemlig ingen kunstige anlæg hvor denne form for sport kan udøves. Der er planer om at bygge et anlæg i København, men hvornår det kan stå færdig er endnu uvist udtaler Morten Bertelsen, en af de fire roere på VM holdet. Det er meget svært og omkostningstungt at gennemføre en effektiv træning, når vi hver gang skal rejse minimum til Sverige.

På den baggrund er vi meget tilfredse med resultatet i Holland. Casper Klejnstrup fortæller, at målet var at komme i top 20, og det nåede vi trods en noget usikker start. Vi kæmpede os tilbage i konkurrencen, til trods for at efter førstedagen lå næst sidst. Det er vi stolte af, og det beviser at det er berettiget at vi deltager VM siger Casper.

De fire disipliner
VM i 4-mands raft består af fire discipliner.

Dag et gjaldt det sprint. Her ror de deltagne hold en efter en ned af et kunstigt fos med indbyggede forhindringer. Det var netop en af disse forhindringer der gjorde at den danske båd flippede og de fleste af roerne måtte en tur i vandet. Til trods for at næsten alle var i vandet, fik de kæmpet sig tilbage og gennemførte løbet.

På dag to var det danske landshold klar til revanche i disciplinen Head to head og slalom. I Head to head kæmper to hold mod hinanden om at komme først over målstregen, og i slalum er der porte som skal passeres enten medstrøms eller modstrøms. De danske drenge gjorde det godt i begge dicipilner og avanserede i den samlede stilling.




På VM’s sidste dag gjaldt det disciplinen Down River Race, som er en kombination af rafting på flad vand, løb med raften i sand og på trapper og down river. En tur der skulle gennemføres 6 gange! I danskernes heat lå de forrest på de første fire runder men måtte se sig blive overhalet af Kazakhstan. For hver omgang kunne man se rafterne blive mere og mere trætte, men der blev kæmpet og slidt med opbakning fra de mange tilskuere.

Den flotte indsats i Down River Race gjorde, at de danske helte avancerede til en samlet 18. Plads. Et resultat ingen havde forudset, og et resultat som giver lyst og energi til at fortsætte træningen og at arbejde videre med at skaffe ordentlige træningsforhold i Danmark.

32 nationer var repræsenteret ved VM. Det danske landshold slog blandt andet nationer som Sverige, Finland, Australien og Frankrig. Japan blev de nye verdensmestre i rafting 2010.

Gruppen, der repræsenterede Danmark ved VM, bestod af:

•Casper Klejnstrup (Pagaj Holstebro/Rafting Club Copenhagen (RCC)
•Morten Bertelsen (RCC)
•Casper Mortensen (RCC)
•Jakob Færch (RCC)
•Simon Brucz (RCC)
•Niels Rossing (RCC)
VM Corsta Rica 2011

Det næste store mål for vort landshold er VM i Costa Rica i 2011. Der arbejdes på at skaffe økonomi til at deltage. Indsatsen i 2010 berettiger til at vi fremover deltager i VM og vi håber meget at finde sponsorer der gør det muligt, udtaler de dygtige roere.
KAJAK FREAK - Prins Buris vej 41A, Mejdal - 7500 Holstebro - Telefon 20 58 69 34 - E-mail mail@kajakfreak.dk - CVR 31831881
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
DankortMobilePay OnlineViaBill

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside